Kontakt:
Gunni Busck,
Carstensgade 40,
1770 Kbh. V.

Mobil 53 53 19 70
gunni@humleby.dk


Tilbage til forside


KF´s organisation og politik - status før tilbagevenden til VS  (1979)

KF som organisation
KF har i dag afdelinger i København, Helsingør, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg. En ny afdeling er under forberedelse i Svendborg.

ARBEJDERPOLITIK
KF udgiver månedsavisen ARBEJDER POLITIK som er et landsdækkende salgsblad. Avisen har efter de første 7 numre et oplag på 3.500, og der sælges ca. 2.500 pr nummer. Avisens centrale redaktion er placeret i København. Derudover findes der lokalredaktioner i alle byer, hvor KF har afdelinger. De enkelte sektorledelser er også ansvarlige overfor avisen på disses særlige stofområder.
Netop i samlingsprocessen med VS er det vigtigt, at vi gennem avisen konkret viser vor holdning, dels til de politiske spørgsmål og dels til konkret at vise, hvordan vi mener en socialistisk avis bør se ud i dag. 
                                        

VEJEN TIL SOCIALISME
KF udgiver også tidsskriftet VEJEN TIL SOCIALISME, der udkommer ca. 5 gange om året. Tidsskriftets redaktion er placeret i København. Der er indtil nu udkommet 13 numre af tidsskriftet.
Tidsskriftet har en vigtig placering i at følge avisen op med dybere baggrundsstof, krydret med korte aktuelle artikler. Endvidere er tidsskriftet et vigtigt redskab i den strategiske diskussion på venstrefløjen.
Desuden udgiver vi et internt meddelelses- og diskussionsblad, der udsendes til alle medlemmer (Internt Bulletin). Endelig skal det nævnes, at vi er ved at lægge sidste hånd på en bog, der sammenfatter KF's vedtagelser om "Vejen til socialisme i Danmark".

                                                    

SEKTORER I KF
Alle medlemmer skal være organiseret i lokale sektorer, som er medlemmernes grundorganisation.
Her diskuteres såvel KF's fælles politik som sektorens udadvendte arbejde. Det betyder, at stort set alle medlemmer i KF er aktive på deres arbejdspladser, i fagforeninger eller i bevægelser. Sektorerne er ikke indadvendte diskussionsgrupper, men målrettede i forhold til en praksis.
De lokale sektorer er samlet i landsdækkende sektorer med fællesmøder og sektorledelser. Ledelserne sørger for koordinering af aktiviteterne på landsplan, fastlæggelsen af politikken og udgivelsen af sektorbulletin.
I dag er KF's afgørende arbejdsområder arbejdspladssektoren og boligsektoren. I de seneste år er kvindearbejdet under kraftig udvikling.

Pjece fra KF's f&0slash;rste år
Pjece fra KF's første år. (Ill. Hans Krull)

ARBEJDSPLADSSEKTOREN
Tyngdepunkterne i KF's faglige arbejde er i dag Metal, lærlinge, postarbejderne i København, arbejdsløshedsarbejdet og enkelte steder også indenfor SID.
Kernen i Metalsektoren har altid været værfterne, hvor vi har været aktive siden 1973. Vi har som led i kamp en mod fyringer masseuddelt 3 værftsaviser og udgivet en pjece (Kampen mod lukning og massefyringer på B&W 1976). Flere værftskonferencer har været afholdt på KF's initiativ.
Værftsarbejdet er dog svækket på grund af massefyringerne. KF's lærlinge deltager i og støtter lærlingeoppositionen indenfor LLO.
KF har spillet en væsentlig rolle i arbejdsløshedsarbejdet, siden krisen satte ind i 1974. Vi har længe arbejdet på opbygningen af en arbejdsløshedsmarch i Danmark. Det blev prioriteret højt på KF' s 5. kongres.

BOLIGSEKTOREN
Boligsektoren har i stort set alle byer, hvor KF har afdelinger, fået et særligt stærkt opsving de sidste par år. Det har spillet en voksende rolle for KF's politiske og praktiske udvikling. Vi er i gang med at opsummere vores boligpolitik (besluttet på 5. kongres feb. 1979), således at det kan indgå i diskussionen med VS. (Vi kan henvise til artikler i ”Vejen til Socialisme” og Arbejder Politik).

KVINDEARBEJDET
I dag findes der selvstændige kvindegrupper i næsten alle KF-afdelinger. Kvindearbejdet blev opprioriteret på KF' s 5. kongres. Kvindegrupperne vil selv samle deres politik op i den kommende periode. Vi kan også henvise til en række artikler i Arbejder Politik.

INTERNATIONALT ARBEJDE
KF's internationale arbejde tog et stort spring fremad med solidaritetsarbejdet for den portugisiske venstrefløj i 1975. Vi udgav bladet ”Portugal Solidaritet” og en større bog.
I dag arbejder vi bredt med internationale spørgsmål, dog med hovedvægt på det anti-imperialistiske område, og solidaritetsarbejdet med oppositionen i Østeuropa er blevet opprioriteret.
Endelig skal det nævnes, at vi er enige med VS’ anti-EF politik og praksis på alle områder.
I de fleste byer har vi dog langtfra de kræfter, der er nødvendige for at fremme en international praksis. Den største og bedst fungerende internationale gruppe findes i Århus.

MELLEMLAGSSEKTORER
På baggrund af vores prioriteringer de første år med rekrutteringsstop for mellemlag, har vi senere haft svært ved at stabilisere funktionsdygtige og landsdækkende sektorer indenfor mellemlagsarbejdet. Socialsektoren og daginstitutionsområdet er dog ved at tage nogle væsentligt skridt fremad. I nogle byer har vi også et arbejde i gang indenfor sundhedssektoren, bl.a. med et samarbejde med arbejdspladssektoren omkring arbejdsmiljøet.
KF står i dag svagt indenfor uddannelsesområdet. Kun på Aalborg Universitets Center fungerer der en KF -gruppe med reel indflydelse (har udgivet en pjece om SU-kampen). Ikke desto mindre mener vi, at netop afklaringen af en socialistisk uddannelsespolitik er vigtig for en vellykket sammenslutning mellem VS og KF. Vi har på både KF's 4. og 5. kongres opprioriteret at få sammenfattet KF's uddannelsespolitik.

ANDET
I flere byer er der kultur- og mediegrupper og energipolitiske grupper under opbygning. (Læs bl.a. energipolitisk platform i Vejen til Socialisme nr. 8).

KF's organisationsform
Vi mener, at det er nødvendigt for en politisk organisation at have en klar politisk hovedlinje at bygge arbejdet på. Det er nødvendigt for at sikre kollektiv handlekraft og stabilitet. Uden en politisk hovedlinje som rygrad i organisationen risikerer organisationen at lammes eller opslides i fraktionskampe, hver gang der skal handles målrettet og effektivt i forhold til klassekampens påtrængende opgaver. Ingen stærk ledelse eller disciplinære krav kan erstatte et fælles politisk grundlag. Uden et fælles politisk grundlag risikerer en organisation let at falde fra hinanden i selvstændiggjorte sektorer uden indbyrdes sammenhængskraft. Derfor har KF fundet det nødvendigt at bruge en del kræfter på at skabe et sådant politisk grundlag og få opsamlet politikken i de enkelte sektorer.
På KF ' s 4. kongres vedtog vi at arbejde på at sammenfatte vores politik på følgende områder:
- Vejen til socialisme i Danmark.
- fagforeningspolitik.
- Socialdemokratiopfattelse.
- uddannelsespolitik.
- Sovjetunionen.
- partiopfattelse.

De første tre er i dag afsluttet med vedtagelser. KF afviser såvel en løs vælgerforeningsstruktur som en stram elitær kadreorganisation, hvor mennesker med almindeligt socialt liv ikke kan være med. Som omtalt ovenfor er det afgørende for KF, at alle skal være organiseret i en udadvendt arbejdssammenhæng som grundenhed. (sektorer). Alle medlemmer har aktivitetspligt, men det forstås i dag ud fra medlemmernes samlede sociale situation. Vi mener, at det er nødvendigt at organisere medlemmerne i grundenheder med aktivitetspligt for
1) at sikre at organisationens beslutninger og politik bestandig kan afprøves, kritiseres og udvikles ud fra de aktive medlemmers praksiserfaringer,
2) at sikre et reelt medlemsdemokrati uden selvstændiggjorte ledelser og bladredaktioner,
3) at sikre organisationens politiske kollektivitet og stabilitet ved ikke at have en stor gruppe passive og "uorganiserede" medlemmer, der handler uden sammenhæng med organisationen.
Vi mener, at det er nødvendigt at organisere konstant skoling for medlemmerne, men vi har haft klare problemer med at realisere det, bl.a. fordi de politisk-praktiske opgaver bestandigt trænger sig på og sluger tiden.
Vi kører i dag en åben rekrutteringspolitik, men som konsekvens kan ingen blive medlemmer uden først at gennemgå en introduktionsskoling (ca. 6-7 møder), der skal sikre, at folk går ind i KF, fordi de er enige med KF's politiske hovedlinje.
På KF's 5. kongres besluttede vi at arbejde på at sammenfatte vores partiopfattelse i en resolution.

KF som organisation

KF's strategiske hovedlinje

KF's socialismeforståelse

Klasseanalyse og
klassealliancer


Forsvarskamp
kræver offensiv
reformpolitik
 

Synet på Socialdemokratiet og på fagbevægelsen

Kampen mod massefyringer på danske værfter