Kontakt:
Gunni Busck,
Carstensgade 40,
1770 Kbh. V.

Mobil 53 53 19 70
gunni@humleby.dk


 



Kommunistisk Forbund var en revolutionær venstrefløjs-organisation, der udsprang fra Venstresocialisterne, og som eksisterede i årene 1973-80.
Det var en politisk frugtbar periode med opbrud i samfundet, en række perspektivrige arbejdskampe og mangfoldige politiske bevægelser: kvindebevægelse, boligkampe, miljø- og energi-bevægelser og international solidaritet. KF's medlemmer deltog meget aktivt i disse kampe og bevægelser, samtidig med at KF udviklede en konkret anti-kapitalistisk politik og en strategi for vejen til socialisme.

Selv om KF voksede hurtigt og fik en vis politisk indflydelse på venstrefløjen og i en række sociale bevægelser, især i de større byer, anså vi det for nødvendigt at arbejde for en samling på venstrefløjen, der mindede meget om det, der senere blev til Enhedslisten.


KF forestillede sig, at det blev på et mere afklaret grundlag end det, Enhedslisten blev dannet på. De politiske dokumenter, der blev besluttet i KF's sidste par år skulle netop bidrage til denne afklaring.
Det første skridt i denne samlingsproces var for KF at vende tilbage til VS.
Enhedslisten bidrager i dag med meget, når det gælder konkret politik, men vi savner et bud på, hvordan samfundet kan ændres radikalt, så lighed, fællesskab, miljøbevidsthed og international solidaritet bliver bærende værdier.
Enhedslisten står over for den opgave at få de revolutionære visioner for et socialistisk samfund til at spille en afgørende rolle i en offensiv reformpolitik baseret på en strategi, der kan få Danmark (i international kontekst) til at bevæge sig i antikapitalistisk retning.


Som led i den fortsatte politiske udvikling på venstrefløjen er der inspiration og konkrete bud at hente i KF's strategiske politik og medlemmernes erfaringer fra 70'ernes politiske kampe.
Det er baggrunden for, at en række dokumenter fra KF's tid i 70'erne gøres tilgængelige for en bredere kreds.
Disse tekster skal læses som det, de er: skrevet i en anden tid, hvor hovedopgaven for KF var at bidrage til intern politisk afklaring på venstrefløjen.


I modsætning til Enhedslisten spillede KF ikke nogen rolle i den bredere politiske sammenhæng og stod ikke over for at skulle forklare og forsvare sine radikale synspunkter i offentligheden.
KF indtog dengang på flere områder vidtgående synspunkter af principiel karakter, som for nogles vedkommende vanskeligt kunne og kan udmøntes i konkret politik, men det ændrer ikke på, at KF kom med bud, der også kan inspirere og udfordre i dag.

Perioden indledtes for alvor af det omfattende og radikale folkelige oprør i Frankrig i maj 68, der genrejste "Revolutionernes Aktualitet" efter arbejderbevægelsens mange og katastrofale nederlag siden verdenskrigens start i 1914. Det efterfulgtes af omfattende, militante og antiautoritære massebevægelser og ungdomsoprør i Vesteuropa. Samtidig gennemførtes et opgør med stalinismen i Tjekkoslovakiet - der skabte en oplevelse af en fælles venstrefløj i hele Europa.

Præsentation af KF forud for tilbagevenden til VS i 1980 med syn på strategi, socialismeopfattelse, Socialdemokratiet og fagbevægelsen ,kvindekampen, boligkampen, klasseanalyse m.v. i hæftet
"Samling på venstrefløjen".

DET REVOLUTIONÆRE PARTIKF's resolution om det revolutionære partis rolle (1979)

FAGBEVÆGELSEN skal være andet og mere end et agentur for salg af varen arbejdskraft.
KF' s resolution om fagbevægelsen 1979.

KF's kvindeplatform (eller springform ;- )

"En socialistisk revolution er ikke blot en udskiftning af den herskende klasse, hvorefter den gamle form for stat, arbejdsdeling, kapitalistisk produktionsproces osv. fortsætter. Det er en fundamental social omvæltning, der opbygger ny form for magt, som bekæmper selve udbytningen og undertrykkelsen i lønarbejdet, som bekæmper klassernes eksistens og arbejdsdelingen. Derfor kan en sådan social revolution kun være de aktive, bevidste og organiserede massers eget værk. En ny type stat er netop det selvorganiserede og væbnede folk selv.
En kamp mod lønarbejdet, mod konkurrencen og markedet, mod kapitalistiske ledelsesapparater osv. på fabrikkerne, kan kun ske gennem de arbejdendes egen selvstændige overtagelse og ledelse af fabrikkerne. Derfor er enhver indskrænkning af en revolutions massebasis et alvorligt angreb på denne revolutions egen målsætning og former.
Derfor hænger revolutionsstrategien og revolutionens mål uløseligt sammen."
OrganisationSamling